KHEF: Til Dansk Galops Avlsudvalg

Efter at have læst avlsudvalgets ”svar” på KHEF`s brev, kan vi desværre konstatere, at der ikke er nogen ændring i avlsudvalgets indstilling.


KHEF vil gøre opmærksom på, at den aftale, der blev indgået i forbindelse med Dansk Galop´s generalforsamling i 2013 var, at avlsudvalget skullearbejdefor en fælles skandinavisk åringsauktion, som også skulle være åben for åringer importeret til Skandinavien før 31/12 i fødselsåret.

Påstanden fra avlsudvalget har været at de eventuelle samarbejdspartnere i Skandinavien ikke ville være med til at åbne auktionen for importerede åringer. Efter vores overbevisning, er det kun det danske avlsudvalg, som stik imod den indgåede aftale er modstander af importerede åringer.


Vi ved at:

Det Norske Avlsudvalg (kontaktpersoner M. Roberts og Knut O. Arnesen) intet har imod internationale åringer og ønsker dem velkomne.

Sydsveriges Fuldblodsauktioner, som er Dansk Galops auktions-samarbejdspartner i Sydsverige (kontakt person Christer Schildt ) bekræfter ligeledes at anbefale en åben auktion og tilføjer, at alle deres største opdrættere intet problem ser i at auktionen er åben. Dette er meddelt til Peter Knudsen pr. telefon 29/10-14.

Yderligere er KHEF i besiddelse af brev fra Skånska Fältrittklubben (ref. Jacqueline Henriksson) hvori det fremgår, at det er Dansk Galops Avlsudvalg, som er imod en åben auktion!! og at SFK insisterer på en åben auktion for at ville deltage i den fælles auktion.

Denne skrivelse fra SFK er én måned efter Dansk Galops generalforsamling i 2013 og vi kan med rette spørge avlsudvalget om det er den måde, man skal arbejde for en åben auktion på.

KHEF har yderligere været i kontakt med hesteejere og trænere, som er auktionens kunder, og har kun modtaget tilkendegivelser, som er positive overfor en åben auktion.

Vi er også bekendt med at SÅEF (Stockholms auktionen ) ønsker deres helt egen auktion, men er dog åben for den fælles auktion såfremt den permanent er i Stockholm og i deres regi.


Spørgsmålet til Dansk Galops Avlsudvalg er: ”Hvem er det (dokumenteret) i Norge og Sverige der forhindrer den åbne fælles Åringsauktion?”

Vi håber at modtage en redegørelse fra Avlsudvalget på ovennævnte ligesom vi forventer, at den aftale der blev indgået i 2013 respekteres.

Alternativt agter vi at tage skridt til indkaldelse af den varslede ekstraordinære generalforsamling.

På KHEF’s vegne,

Flemming Zwicky, Bestyrelsesformand

Tom Larsen, Næstformand

Picture of Redaktionen

Redaktionen

Seneste artikler

Scroll to Top