fbpx

Kelp køber Ghostzapper-søn på Keeneland

Den danske agent Lars Kelp har indtil videre handlet to åringer på Keenelands September Yearling Sale i Kentucky.


Den første var lot 1412, en brun hingst efter Breeders’ Cup (Gr.1)-vinderen Ghostzapper og ud af den ustartede Gone West-datter Gone Singing. Åringen er halvbror til to vindere, heriblandt Silencium, der er vinder som 4-årig i USA. Derudover er Gone Singing halvsøster til Grade 3-vinderen Minister’s Melody, som selv har bragt Wood Memorial (Gr.1.)-vinderen Bob And John og Stakes-vinderen Connie Belle. Kelp fik hammerslag på hingsten for 16.000 US$.

Siden fik Lars Kelp hammerslag på lot 2342, en brun hingst efter Travers Stakes (Gr.1)-vinderen Flower Alley og den vindende Danzig-datter Milago. Mormoderen er den tredobbelte Grade-1-vinder og championhoppe Hidden Lake (Quiet American), der stammer fra samme moderlinje som Kentucky Derby (Gr.1)-vinderen Big Brown. Denne hingsteåring kostede 15.000 US$.

Jägersro-træner Johan Reuterskiöld har indtil videre handlet to heste på Keeneland. Den første en brun hoppe efter Candy Ride og ud af den Stakes-placerede Northern Vacation (Yankee Victor). Hoppen kostede 10.000 US$.

Noget mere måtte Johan Reuterskiöld betale for lot 2168, en brun hingst efter Grade 1-vinderen Lion Heart og Cure The Blues-datteren Champaigne Amelia. Åringen er halvbror til den Stakes-placerede Extraordinary Girl og kostede 25.000 US$.

Den svenske agent Börje Olsson har handlet to hoppeåringer til hver 20.000 US$ efter hingstene Elusive Quality og More Than Ready.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top