fbpx

Karakorun måtte slide for årets første sejr

Bent Olsens 4-årige hoppe Karakorun (Kheleyf), måtte slide langt hårdere end forventet, for at kunne hjemtage sæsonens første sejr i Fortuna Seaside Handicap lørdag eftermiddag på Klampenborg.


Karakorun. Foto: Burt Seeger.

Under Rafael Schistl cantrede Karakorun sig i front på biddet og lignede i begyndelsen af opløbet en overlegen vinder, men hoppen fandt ikke det store da hun fik endelig marchordre, og i stedet kom forholdsvis upåagtede Dusty From York nærmere for hvert galopspring ned mod målstregen.

Rafael Schistl strakte sig til det yderste på målstregen for at holde Karakorun foran, men der måtte forstørret målfoto til, før Marc Elsborgs hjemmebanehåb kunne udråbes som endelig vinder. Castle Zinnia/Max Friberg sluttede to længder efter som tredje, igen med det mindst mulige før stærkt afsluttende Loveinthesand/Paulo Cardozo.

Førstepræmien var 25.000 kroner værd for Karakorun, der har vandt for syvende gang i 25 karrierestarter, og hun rundede samtidig 600.000 kroner i officiel præmiesum.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top