fbpx

Jyllandsløbs-2’er har fået sit første føl

Den 19. februar fik forrige års Jyllandsløbs-2’er, Veil Of Night (Val Royal), sit første føl hos opdrætter Jørgen Hovgaard på Sjælland. Det blev et stort og smukt hoppeføl efter Appel Au Maitre (Starborough).


Veil Of Night startede hele ni gange som 2-årig i England og vandt to gange, inden hun for 3,500 guineas blev købt af træner Bent Olsens på Tattersalls Horses in Training Sale i Newmarket i slutningen af 2010. Som 3-årig i Danmark opnåede Veil Of Night en andenplads bag Elusive Time i sin debut på Klampenborg, og siden var hun også anden bag Fabinho i Jyllandsløbet i Århus.

Det blev kun til en enkelt yderligere start for hoppen i Norge, og hun blev sendt i stutteriet hos Jørgen Hovgaard i fjor efter at være blevet bedækket ved debuthingsten Appel Au Maitre.

Veil Of Nights mor, Tenebrae (In The Wings), er halvsøster til Gruppe-3-placerede Lamentation og fra samme moderlinje som Gruppe-3-vinderne Conroy og Killybegs.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top