Opfordring til Dansk Galop
Så sidder vi igen og kigger på Dansk Væddeløbskalender og glæder os til en ny sæson.
Blikket falder på indkaldelse til generalforsamlingen og dernæst på hvem bestyrelsen opstiller til valg. Som tidligere opdrætter falder blikket naturligt på opdrættersektionen – hvor bestyrelsen opstiller en ny kandidat, men hvem er han ?.
Han kan naturligvis være ny indenfor sporten, hvilket jo kunne være spændende med en ny og storsatsende opdrætter – særligt i en periode hvor de seneste års nye opdrættere falder fra som fluer. Eller er han blot endnu et produkt af en selvforyngende bestyrelsen (foryngende er måske for meget sagt), men i hvert fald en selvsupplerende bestyrelse.
Pointen er at jeg mener, at bestyrelsen på et tidligt tidspunkt bør gøre opmærksom på, at man ønsker nye medlemmer i bestyrelsen og interesserede kan henvende. Jeg kan ikke tro at bestyrelsesmedlemmerne kender alle medlemmerne og dermed faktisk er i stand til at udpege de mest kompetente til bestyrelsen?
Jeg vil derfor foreslå, at bestyrelsen begynder at arbejde med en mere udpræget form for åbenhed, således at de medlemmer der ikke har deres daglige gang på Klampenborg, også har en mulighed for at vide hvad der sker i bestyrelsen. Der er på Dansk Galops hjemmeside publiceret nyt fra bestyrelsen den 25. september og igen 3. januar 2013. Enten sker der meget lidt eller også mener man fra bestyrelsens side, at referater og andet fra møder ikke er noget der vedrører det menige medlem.
Og når der endeligt er noget der minder om et referat, så er der tale om et delvist beslutningsreferat. Der er tilsyneladende altid enighed om alt i bestyrelsen og udvalgene. Jeg er godt klar over at alle kan opstille til valg til bestyrelsen, men Dansk Galop kan lige prøve at kigge bare de seneste 20 års valg igennem for at se, hvor ofte en opstillet kandidat, der ikke var anbefalet af bestyrelsen, endte med at blive valgt ind.
Men tilbage til valget til bestyrelsen – som minimum bør der udsendes materiale der beskriver hvem det er bestyrelsen stiller op, og hvilken erfaring og tilknytning vedkommende har med sporten og den sektion som man stiller op for.
Det vil f.eks. virke ganske besynderligt hvis Avlsudvalget kommer til at bestå af medlemmer der ikke har direkte tilknytning til fuldblodsavlen mere, eller hvor ”opdrætter” titlen dækker ejerskab af en hoppe, men i øvrigt intet praksis.
Hvordan vil sådanne bestyrelsesmedlemmer kunne vide hvad der rører sig i opdrætterkredsene og ude på stutterierne, hvis de blot er skrivebordsopdrættere? Det samme gælder naturligvis hesteejersektionen osv.
Når medlemmerne modtager materiale i god tid inden generalforsamlingen så har de jo en reel chance for at vide, om det er en person de ønsker der skal repræsentere deres interesser, eller om der skal arbejdes på at opstille et alternativ.
Når nu stemningen i øjeblikket taler meget om protektionisme og om at beskytte egne interesser, så kan det virke lidt pudsigt at tænke på hvordan vores egen organisation arbejder.
Nu er det SFAF der er skydeskiven, men man skal altid huske, at der peger tre fingre bagud når man peger på andre. Hvor er åbenheden i Dansk Galop, og hvordan kan det være at der ud af 8 valgte medlemmer findes 1 fra provinsen?
Der bliver talt om Stockholm klanen i forhold SFAF, kunne man med rette snakke på Klampenborg klanen i forhold til Dansk Galop? Klampenborg er repræsenteret med to udpegede medlemmer, herunder en ansat (direktøren) – som i øvrigt selv har snakket med om protektionisme – egentligt lidt pudsigt når man ser på den danske løbsplanlægning!
Jeg er sikker på at galopbanen i Århus vil være meget åben overfor at afholde et par af de klassiske løb. Men mon ikke Tom Christensens vurdering af protektionisme kun gælder andre og ikke i forhold til Klampenborg Galopbane?
I år forløber generalforsamlingen nok som den plejer – klapsalver og valg af de af bestyrelsen opstillede kandidater. Men jeg håber at bare en eller to i bestyrelsen kan se fornuften i mere åbenhed omkring processen.
Med venlig hilsen
Jakob Altenborg
