fbpx

Icecapada bedækkes ved Australia

Én af Skandinaviens bedste hopper i det nye millennium, Icecapada (Mastercraftsman), blev ikke solgt på Arqanas December Sale i fjor, og nu har kredsen bag hende i stedet valgt at bedække hende ved Coolmores tredobbelte Gruppe-1-vinder Australia (Galileo).


Icecapada. Foto: Erika Rasmussen.
Icecapada. Foto: Erika Rasmussen.

Australia vandt fem af sine otte karrierestarter. Maidentitlen blev aflagt i 2-årssæsonen over 1400 meter på The Curragh foran Carla Bianca og Juniper Tree.

Sidstnævnte er sidenhen blevet avlshingst på York Stutteri i Danmark og far til to Kriteriumsvindere med sin første årgang.

Som 3-årig vandt Australia både Derby Stakes (Gr.1) på Epsom, Irish Derby (Gr.1) på The Curragh og Juddmonte International Stakes (Gr.1) i York, inden han afsluttede karrieren som anden bag The Grey Gatsby i Irish Champion Stakes (Gr.1) på Leopardstown.

Australia fik sin første årgang på banerne i 2018 og er far til bl.a. Godolphins Beyond Reason, som både vandt Prix Calvados (Gr.2) og Prix Six Perfections (Gr.3), samt de tre Gruppe-1-placerede afkom Broome, Sydney Opera House og Western Australia.

Australia bedækker for 50.000 euro på Coolmore. Foto: Caroline Norris.
Australia (Galileo – Ouija Board v. Cape Cross) på Coolmore. Foto: Caroline Norris.

Galileo-sønnen står i 2019 til en bedækningstakst på 35,000 euro hos Coolmore.

Icecapadas forestående besøg hos Australia blev offentliggjort tirsdag eftermiddag i NP Racings nyhedsmagasin, der kan læses i sin helhed hér.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top