fbpx

Hvem er med i Seeland Dansk Derby – lige nu?

Der er i skrivende stund mindre end en måned tilbage til Seeland Dansk Derby på Klampenborg. Løbet rides søndag den 26. juni og har plads til 15 deltagere i startfeltet. Jagten på en plads i Derbyet er for alvor i gang, og Galopsport.dk’s årlige Derby-optakt er ligeledes under opsejling.


Siden indeholder som tidligere et “Derby-Barometer” med oversigt over Derbyhestenes ranking, og i år ser det spændingsmæssigt højst interessant ud!

Såfremt hele toppen af Ranking-listen kommer, vil der lige nu ikke blive plads til Cathrine Erichsen-trænede Alvin, på trods af så højt et handicap som 77. Alvin er rent faktisk lige nu nummer 15 på ranking-listen, men han må på nuværende tidspunkt vige pladsen for Bent Olsen-trænede Gold Bridge, der indløste Derbybilletten via sin sejr i Seaside Navigation Derby Testen den 15. maj.


Listen over hestene, der lige nu er kvalificeret til Seeland Dansk Derby, ser således ud, med hestens “rankingtal” i parentes:

1. Edge Of Eternity (23,5)
2. Golden Memory (23,5)
3. Cantenac (23)
4. Mink’s Aisha (22,5)
5. Viktoria Dream (21,5)
6. African Award (19,5)
7. Cut Belle (19,5)
8. Shamballa (19,5)
9. Chirocco (19)
10. Halløjsa (19)
11. Jive (18,5)
12. Madame Esprit (18,5)
13. Miss Valuev (18,5)
14. Tigress Eleven (18,5)
15. Gold Bridge (17) – DIREKTE KVALIFICERET

Højst ejendommeligt er det, at 11 af listens 15 heste er hopper!

Lige neden for de 15 ovenstående kandidater finder vi:

16. Alvin (18)
17. Lucky Lad (17)
18. Chelsea (16,5)
19. Miss Cooper (16)
20. Sir Postillion (16)

Der skal altså ikke meget til før der kan blive lavet godt om på pladserne, og inden for de næste tre ugers tid skal pladsen blandt de 15 kandidater til Seeland Dansk Derby endeligt sikres.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top