fbpx

Hoppeføl ud af Aga Khan-hoppen Bright Tessa på Fyn

Det fynske Stutteri Korsgården kunne den 30. april tage imod et velskabt hoppeføl efter Dexterity (Kingmambo) og den 14-årige Rahy-hoppe Bright Tessa.


Hoppeføllet er søster til flere gode vindere i både Frankrig og Spanien, samt den 2-årige Kalanisi-datter Flower By Tessa, der er i træning hos Johan Reuterskiöld på Jägersro.

Bright Tessa er selv vinder af to løb i USA, og hun er ud af Listed-vinderen Bright Asset (Private Account), som igen er halvsøster til Grade-3-vinderen og avlshingsten Bright Again (Wild Again). Bright Tessa har udover 2-årige Flower By Tessa også en hoppeåring efter Final Appearance på Stutteri Korsgården.

Inden Bright Tessa kom til Danmark blev hun mor til bl.a. Britix (Linamix) som er flerdobbelt vinder i Frankrig, samt Academix (Linamix) som er vinder i Spanien.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top