Lone og Bo Hansen tog kl. 1.00 natten til onsdag imod årets første føl på det danske Stutteri Thorskovgaard.
Det blev et hoppeføl efter Dexterity (Kingmambo) og ud af Footstepsinthesand-datteren Veeb.
Det er første afkom ud af Veeb, der var placeret tre gange som 2-årig i England.
Hun kostede 20,000 guineas som åring, og er bl.a. halvsøster til den franske 2-årsvinder, Dream Café, og den tredobbelte engelske vinder, Morethanafeeling.
Dexteritys ældste årgang er seks år i 2013, og hans hidtil største talent og præmiesuger er Breeders’- og Listed-vinderen Golden Memory.