fbpx

Hingsteføl ud af vindende Dixieland Band-hoppe

Kl 6.40 torsdag morgen folede Stald Rainbow og Joca Stables’ 7-årige avlshoppe, Haakima (Dixieland Band – Be Fair v. Fast Gold), et velskabt brunt hingsteføl efter Mingun på York Stutteri i Hørsholm.


Amerikanskfødte Haakima, der selv var vinder som 3-årig i England, er ud af en stærk brasiliansk moderlinje. Hun er datter af den brasilianske Championhoppe og tredobbelte Gruppe-1-vinder, Be Fair, og halvsøster til de to Stakes-placerede Both Sides og Be So Fair.

Også Be Fairs halvsøster, Virginie, var Championhoppe i Brasilien med tre Gruppe-1-triumfer, samt en sejr på topniveau i det amerikanske Beverly Hills Stakes (Gr.1).

“Haakima var ikke i fol da vi købte hende i Irland i slutningen af 2010, men hun fik sit første føl i fjor her på stutteriet i fjor – en hoppe efter Mingun. Nu har hun fået et fremragende hingsteføl, og alt gik perfekt under folingen. Haakima går igen i år tilbage til Mingun”, fortæller Alexander Elsass til galopsport.dk.

Det var i øvrigt årets andet føl for Stald Rainbow og Joca Stables, der tidligere i februar fik et hoppeføl efter Mingun og ud af den vindende High Chaparral-datter, Mara Chaparral.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top