“Har hun lysten i dag, tror jeg på sejr”

En stor karriere kan være forbi i dag omkring klokken 16.00, når Odessa Racing Sceptre Stakes er overstået.


Annaboda (Oliver Wilson) ligner værste konkurrent til ubesejrede Falconet (Jacob Johansen) i HK Entreprise Vinterfavoritternes Ærespræmie på lørdag. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Annaboda (Oliver Wilson). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Annaboda skal definitivt bedækkes i 2016”, fortæller ejeren Carsten Nørgaard.

”Hun har været meget svingende i år. Fremragende ved sejren i Göteborg, men lysten var der slet ikke i de to efterfølgende løb. Har hun lysten i dag, tror jeg på sejr, men det er langtfra sikkert hun tænder til”.

“Vi har et løb mere i sigte i Stockholm, men kun hvis hun præsterer godt i dag, for Annaboda skylder os intet”, sammenfatter Carsten Nørgaard om Duke Of Marmalade-datteren, der som 3-årig blev dobbelt klassisk vinder med triumferne i Mowerinaløb på Klampenborg og Norsk Oaks på Øvrevoll.

Det er anden gang Annaboda prøver kræfter i Sceptre Stakes. Hun deltog også i udgaven i fjor, hvor hun som favorit var fjerde, seks længder bag vinderen Zarzuela.

Søren Jensen og Stald Seelands Carsten Nørgaard i vindercirkelen med Annaboda efter hoppens besnærende sejr på Täby i efteråret. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Søren Jensen og Stald Seelands Carsten Nørgaard i vindercirkelen med Annaboda. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

En enkelt af dagens deltagere har tidligere vundet Sceptre Stakes.

Helle Christensen-trænede Madame Esprit, der som 3-årig henviste ærkerivalen Tigress Eleven til andenpladsen med det mindst mulige.

Madame Esprit har desuden andenpladser i Sceptre Stakes både i fjor og i 2012-udgaven hvor Rayna vandt.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top