fbpx

Göteborg-trippel til Stjernstrand og Mortensen

Annette Stjernstrand og Nathalie Mortensen prikkede formen perfekt under søndagens løb i Göteborg, hvor de sammen tog tre sejre. Også Susanne Sivrup-Rosenqvist havde en flot dag på sin hjemmebane og sadlede to vindere.


Green Zabeel og Nathalie Andersson nedkæmper Sir Macken med Rebecca Stålhandske i Sunday Special. Foto: Stefan Uppström / Svensk Galopp.

Annette Stjernstrand og Nathalie Mortensen vandt med trioen Hammertime (Giant Sandman), Hummingbird (Zaahid) og Green Zabeel (Oasis Dream).

Førstnævnte vandt for anden gang på fire dage, idet han også i torsdags strøg til tops på Øvrevoll. Hesten havde indtil forleden aldrig vundet i 15 starter, men det er der lavet grundigt om på nu.

Susanne Sivrup-Rosenqvists vindere var I Am A Fighter (Dragon Pulse) med Ulrika Holmquist og Zwish Zaid (Juniper Tree) med Anna Pilroth.

Desuden vandt Peter Jardby og Alina Öhgren med Moojim (Moohaajim), som hér tog sit livs 10. karrieresejr.

I Am A Fighter og Ulrika Holmquist sørgede for den første af to dagssejre til Susanne Sivrup-Rosenqvist. Foto: Stefan Uppström / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top