fbpx

Good Fortune var fremragende i Danish Jockey Club Cup (L)

Søren Jensen sadlede sin seneste vinder af Danish Jockey Club (L) for 21 år siden, da Blue Mountain vandt i hænderne på Kim Andersen. Nu har den tidligere mangedobbelte championtræner igen en stjerne, der kan slå samtlige Skandinaviens elitenavne på mellemdistancen.



I sin første start siden hjemkomsten fra Dubai var Good Fortune (Appel Au Maitre) til slut sine konkurrenter ganske overlegen, og han vandt sikkert med halvanden længde foran Flemming Velins Unconquerable (Churchill) og Tobias Hellgrens Quebello (Sea The Moon), som løb ‘dead heat’ om andenpladsen.

På fjerdepladsen fulgte King David (Elusive City) foran forrige års vinder Match Maker (Declaration Of War).

Vindende Good Fortune havde allerede mere end 400.000 på præmiekontoen for 2023 efter sin sejr i Zabeel Turf på Meydan i januar, og nu tillagde han 110.000 kroner yderligere til glæde for Havemanns og Stald Shaker.

Good Fortune, der er opdrættet af Stutteri Outback i Nordjylland, blev redet til sejr af Carlos Lopez og har nu Stockholms Stora Pris (Gr.3) som sin næste store opgave. Dét løb rides søndag den 11. juni på Bro Park.

Good Fortune og Carlos Lopez vinder Danish Jockey Club Cup (L). Der var dødt løb på andenpladsen mellem Unconquerable og Quebello. Foto: Burt Seeger.

Good Fortune modtages af Marianne og Jens Ditlev Lauritzen og træner Søren Jensen. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top