fbpx

Glorværdigt farvel til en sand gentleman

Da Peas And Carrots søndag eftermiddag trak fra sine konkurrenter i Skandinavisk Grand Prix og sejrede overlegent med tre længder foran Maltho og Finn Ind Again, var det samtidig også svanesangen for den 9-årige topvæddeløber.


Peas And Carrots afslutter karrieren med sejr i Skandinavisk Grand Prix under Fredrik Johansson. Foto: Burt Seeger.

Zawawi Racings eminente Final Appearance-søn gjorde sin karrieres start nummer 50 og vandt sejr nummer 20 – en bedre afslutning kunne man ikke tænke sig for hesten, der om nogen har været indbegrebet af “publikumsfavorit” på Klampenborg Galopbane, siden han som 3-årig strøg til tops i Dansk Derby.

Peas And Carrots afslutter karrieren med sejr i Skandinavisk Grand Prix under Fredrik Johansson. Foto: Burt Seeger.

Skandinavisk Grand Prix var et af de få storløb, som Lennart Reuterskiöld Jr ikke tidligere havde sadlet Peas And Carrots til sejr i, så det var den sidste brik i puslespillet der blev sat på plads på denne varme sommersøndag i Ordrup Mose.

Peas And Carrots med træner Lennart J:r Reuterskiöld. Foto: Burt Seeger.

Med 100.000 kroner i førstepræmie sluttede Peas And Carrots med 5.270.310 danske kroner på kontoen, og som ved hestens tidligere sejr i Scandinavian Open Championship (Gr.3), var det hans bedste partner Fredrik Johansson på ryggen.

Fredrik Johansson siger tak til Peas And Carrots. Foto: Burt Seeger.

“Peas And Carrots bliver nu solgt som ridehest med forbehold for, at han aldrig mere skal deltage i nogen form for konkurrence. Han skal få en skøn alderdom i det bedste miljø vi kan finde. Det har han fortjent”, siger Zawawi Racings manager, Tore Petré, til galopsport.dk.

Farvel og tak, Peas And Carrots. Foto: Burt Seeger.

Allerede inden Skandinavisk Grand Prix, havde Zawawi Racing og Lennart Reuterskiöld Jr. besluttet at stoppe Peas And Carrots’ fantastiske karriere efter denne start på Klampenborg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top