fbpx

Frankie vandt sit sidste 2000 Guineas (Gr.1) i Newmarket

Frankie Dettori er godt i gang med sin sidste sæson på hesteryg, og den populære italienske verdensstjerne sørgede lørdag eftermiddag for at vinde karrierens sidste 2000 Guineas (Gr.1) i Newmarket. Sejren kom i hus på ryggen af Andrew Balding-trænede Chaldean.


Chaldean, der er søn af den tidligere 2000 Guineas (Gr.1)-vinder Frankel (Galileo), var Englands bedste 2-årige hest i fjor, men i sæsondebuten i Craven Stakes (Gr.3) mistede han Dettori på vej ud af startboksen.

Det blev der lavet om på denne gang, og Chaldean hjembragte førstepræmiens 283,550 sterling til Juddmonte.

Chaldean vandt foran Kevin Ryan-trænede Hi Royal (Kodiac) og Paul og Olive Coles Royal Scotsman (Gleneagles). Coolmores to store favoritnavne, Auguste Rodin (Deep Impact) og Little Big Bear (No Nay Never), skuffede stort og sluttede som henholdsvis tredjesidst og sidst i mål.

Meget bedre gik det desværre heller ikke for Kevin Stott, der endte 10. gennem mål på Craven Stakes (Gr.3)-vinderen Indestructible.

Se 2000 Guineas (Gr.1) herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top