fbpx

Første føl ud af Kriteriumsvinderen Lois Lane

Den hurtige hoppe Lois Lane (Academy Award), der som 2-årig vandt både Petré Toddler’s Troppy, Dansk Galops Auktionsløb og Dansk Kriterium, nedkom i søndags med sit første føl – en fuks hoppe efter Light Valley Studs avlshingst Silca Legend (Efisio).


Hoppeføllet, der skal navngives Royal Lane, kom til verden på Cut Lodge Stud på vestsjælland og ejes af Niels Varming Andersen, der selv var delejer på Lois Lane under hendes store fremgange tilbage i 2007. Lois Lane er selv ud af Altamira-vinderen Lois (Fraam), og hun var tilmed Academy Awards allerførste storløbsvinder med sin sejr i Dansk Galops Auktionsløb på Klampenborg.

Lois Lane bedækkes i år ved Binary File (Nureyev) på Fyn.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top