Første føl ud af Fawzia Stakes-vinderen Härkila

Tidligt tirsdag morgen folede Joca Stables’ 7-årige Elusive City-datter, Härkila, sit første afkom på York Stutteri i Hørsholm. Det blev en flot mørkebrun hingst efter Mingun (A.P. Indy).


Irskopdrættede Härkila vandt sin eneste start som 2-årig tilbage i 2008, og hun indledte sin 3-årssæson med at vinde Goffs 1000 Guineas Trial på Klampenborg, hvorefter hun var kort slået til tredjepladsen bag Tatoosh i Mowerinaløb.

Hun formåede lidt senere samme år, at besejre den ældre hoppeelite i Fawzia Stakes på Klampenborgs Derby Dag, og sidenhen var hun placeret i flere skandinaviske Listed-opgør – bl.a. var hun anden bag Theatrical Award i Semb Hovedgård Hoppeløp (L) på Øvrevoll.

Hun startede i alt 17 gange, opnåede et generalhandicap på 86, og afsluttede løbskarrieren med en femteplads i Klaveness’ Minneløp (L) over 1600 meter på Øvrevoll i juli 2011.

“Härkilas første foling gik helt efter bogen, og hun har fået et ekstraordinært godt hingsteføl med en utrolig fin størrelse – specielt i betragtning af, at det er hendes første føl. Härkila er booket til bedækning ved Mingun igen i år”, siger York Stutteris manager, Alexander Elsass.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top