Niels Petersen og Per-Anders Gråberg var kun centimeter fra at levere en sensation på Meydan torsdag eftermiddag, da Beat Baby førte 999 meter af det 1000 meter lange Dubal Excellence Trophy på græsset i Dubai.
Men akkurat på målstregen fik William Buick presset Alsaaeqah forbi den skandinaviske storoutsider til førstepræmiens 105.000 US$.
Beat Baby tjente selv 35.000 US$ for sin andenplads, og den fukse vallak fik understreget, at Niels Petersens efterhånden store erfaring fra vinteropholdene i Dubai for alvor er ved at give pote.
Tidligere har både Bank Of Burden og Plantagenet leveret storartede præstationer på Meydan, og samtlige heste bliver utroligt spændende at følge med et løb i kroppen.
Se Beat Baby på Meydan herunder:
Også svenske Pia Brandt fik en flot start på året i Dubai. I det 1600 meter lange Gruppe-2-opgør Cape Verdi sponsored by Dubal sluttede L’Amour de ma Vie på andenpladsen bag Godolphins vinder Certify og blev belønnet med 40.000 US$.
Se løbet herunder: