Første start gav første sejr for Giant Sandman i Sverige

Goldene Peitsche (Gr.2)-vinderen Giant Sandman (Footstepsinthesand) havde onsdag sit første afkom til start i Sverige, og det resulterede i en sejr til 2-årige Cash In i et maidenløb over 1600 meter.


Cash In vinder foran Krigar Drottning. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Cash In trænes af Catharina Vång og blev redet til sejr af Fabienne De Gheer efter en hård strid med Kahlil De Burcas Gleneagles-datter Krigar Drottning/Leonard Rios, hvorefter der var små tre længder til tredjehesten Impact Of Bloom (Barocci).

Giant Sandman har hidtil haft ganske få afkom til start, men Cash In var hans første afkom på en svensk bane.

Den brune vallak ejes af Stall Easy – Cash og er opdrættet af Anders Brostrand.

Han er ud af den tidligere Ole Larsen-trænede Titus Livius-datter Madame Jane, som bl.a. var anden i Dansk Oaks og tredje i Malmö Stads Pris (det nuværende Lambada Cup).

Træner Catharina Vång med Cash In og Fabienne De Geer. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Madame Jane var en af de ganske få hopper, som Giant Sandman bedækkede i Norge i 2017.

I 2018 blev hingsten flyttet til Stutteri Hjortebo, som netop har været med til at fremstille en del af hans første 24 danskproducerede åringer.


Clapper aflægger maidentitlen. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Onsdagens andet maidenopgør på Bro Park gav sejr til førsteårgangshingsten Swipe (Birdstone), hvis 2-årige søn Clapper vandt let med tre længder i hænderne på Carlos Lopez.

Clapper trænes af Patrick Wahl, ejes af Stall Tjäder og er opdrættet på Rävdansens Stuteri, hvor Swipe også er opstaldet.

Clapper er Swipes fjerde individuelle vinder.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top