fbpx

Føltid: Juniper Tree-søn ud af Dubawi-hoppe

Hos Karen Grethe og Poul Erik Jensen i Nordjylland har føltiden også meldt sig, og den første af i alt to nye ankomster er kommet til verden.


Arabian Sunset med sit hingstføl efter Juniper Tree. Foto: Privat.

“Vores Dubawi-datter Arabian Sunset har folet en hingst efter Juniper Tree”, fortæller Karen Grethe Jensen, der ligeledes går og venter på, at Montjeu-hoppen Sun City skal nedkomme med en bror eller søster til sidste sæsons ubesejrede Auktionsløbsvinder Zunzina (Zoffany).

Arabian Sunset er opdrættet af Mrs Fitriani Hay og kostede 70,000 guineas som 2-årig på Tattersalls Breeze Up i 2013, og hun startede placeret i et maiden over 1000 meter på Lingfield samme år.

Hoppen er ud af Summer Sunset (Grand Lodge), der selv var vinder som 2-årig og placeret tredje i både Silver Flash Stakes (L) og Flame Of Tara Stakes (L), og hun har i avlen produceret tre vindende søskende til Arabian Sunset.


Zuccini Wind nedkæmper staldkammeraten og senere norske Derbyvinder Kimola i Mowerinaløb.
Foto Burt Seeger.

Summer Sunset er desuden halvsøster til Wido Neuroths tidligere skandinaviske championsprinter, Rolo Tomasi (Mujtahid), som blandt sine 10 karrieresejre både vandt Testimonial Stakes (L) i England, Prix Servanne (L) i Frankrig, samt Zawawi Cup (L), Jägersro Sprint (L) og Polar Million Cup (L) i Skandinavien.

En anden søster er ganske velkendt, nemlig Zuccini Wind (Revoque), der ligeledes i Wido Neuroths varetægt bl.a. vandt det danske 1000 Guineas, Mowerinaløb i Klampenborg og Altamiralöpning på Jägersro.

Zuccini Wind blev efter sin skandinaviske løbskarriere solgt tilbage til Irland, hvor hun bl.a. er blevet mor til den seksdobbelte vinder og to gange Listed-placerede hoppe Favourite Girl.

Arabian Sunset er i forvejen mor til den 2-årige hingst Let’s Go Filip (Mondialiste), der er i træning hos Rikke Bonde og Nicolaj Stott.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top