fbpx

Føltid: Go Go Gadget-søn ud af den dobbelte Listed-vinder Tatoosh

Tanja Ravn Myhres Mowerina- og dobbelte Listed-vinder, Tatoosh, nedkom i onsdags med et hingstføl efter Go Go Gadget i sit hjem på York Stutteri. Føllet er halvbror til vinderne Toosh Carlras og Titanium Carlras, og helbror til 2-årige Grab The Moment.


Tatoosh med sit hingstføl efter Go Go Gadget (Areion). Foto: York Stutteri.

Toosh Carlras (Juniper Tree) var det første startende afkom ud af Tatoosh (Diktat), og han vandt direkte i sin debut som 2-årig på Jägersro for Stald Ras og Francisco Castro, hvorefter han overvintrede i Dubai og nåede at starte to gange.

Han pådrog sig desværre en skade under opholdet, som betød, at karrieren var forbi før den rigtigt var begyndt, og han kom aldrig til start igen.

Toosh Carlras startede kun en enkelt gang i Skandinavien, hvor han som 2-årig vandt Kriterium Consolation foran den senere Breeders’ Prize-vinder Tille In Action. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Siden er Tatoosh blevet mor til Titanium Carlras (Wilshire Boulevard), som vandt hele fire gange i fjor og indløb tæt på en kvart million svenske kronor for Annette Stjernstrand.

2-årige Grab The Moment (Go Go Gadget) er gået i træning hos Niels Petersen på Øvrevoll i Stall Trick Or Treats ejerskab.

Tatoosh, der også var trænet af Niels Petersen, tog sin første storløbstriumf som 3-årig i den danske klassiker Mowerinaløb. Sidenhen vandt hun også Pompøs Cup, og som ældre dobbeltsejrede hun i både Lanwades Stud Fillies & Mares Stakes (L) og Fawzia Stakes.

Hun har haft sin faste base på York Stutteri siden hun afsluttede løbskarrieren.

”Tanja og Morten (Myhre, red.) har nu bestemt, at Tatoosh i år skal bedækkes ved Courage Under Fire”, fortæller Alexander Elsass til GalopSport.

Tatoosh på Klampenborg. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top