fbpx

FiveTimer på Derby Dag af Rafael Schistl

Selv om han i selve DFDS Seaways Dansk Derby blev målfotoslået til andenpladsen på ryggen af Summertime, vil årets Derby Dag på Klampenborg uden tvivl høre til blandt de mest mindeværdige for Rafael Schistl. Jockeyen red nemlig ikke færre end fem vindere i sine syv ridt, og dertil kom altså andenpladsen i Derbyet og en tredjeplads i Derby Consolation.


Sir Henry. Photo: US Photo.

Udover sejrene med Tertullus i Dansk Jockey Club Cup (L), Solo i DFDS Seaways Larch Ærespræmie og Harmonia i Petré Toddler’s Trophy, var Schistl først over stregen i Tattersalls Grand Cup på ryggen af Søren Jensen-trænede Sir Henry, inden han lukkede og slukkede Derbydagens sidste opgør i bøjlerne på Are Hyldmo-trænede Royal Games.

Sir Henry endte langt ude i banen i Tattersalls Grand Cup, men havde alligevel to heste udvendigt for sig i norske Mikkelangelo/Jacob Johansen og Torben Christensens Classical World/Anders Bager. De tre heste kom i mål indenfor en længde, men det var med Sir Henry som sikker sejrherre, mens det var anderledes tæt imellem de to andre.

Master Kid, der ellers havde vundet de sidste fire år på Derby Dag, blev nærmest taget helt op i opløbet og sluttede på en fjern sidsteplads under lærling Marcos Robaldo.Mme Fernandes Sir Henry vandt her sin anden sejr i 2012 og kunne tilføje 25.000 kroner til præmiekontoen.

I Boutique Bolou Ærespræmie over 1600 meter vandt Schistl med Royal Games, der til 9,6 gange indsatsen trak halvanden længde fri af storoutsideren Golden Rock/Carlos Lopez, der akkurat hold His Highness/Oliver Wilson fra andenpladsen.

Med de fem dagssejr er Rafael Schistl nu suverænt alene i spidsen i kampen om Klampenborgs jockeychampionat, og med godt halvdelen af sæsonens løbsdage overstået, skal hans kollegaer nok ikke give meget længere snor til den velridende brasilianer.


Elusive Time. Foto: Burt Seeger.

Elusive Time tog årets første sejr

Som både 2- og 3-årig hørte Elusive Time til den absolutte skandinaviske elite, men springet op blandt de bedste ældre heste har været højt for den lille fighter.

I Seaside Navigation Derby Sprinten over 1200 meter fandt Elusive City-sønnen dog omsider topformen frem igen, og med lærling Paulo Cardozo på ryggen trak han overlegent fra med to længder til Reggae Dancer/Jacob Johansen og Quick Release/Sara Slot.


Riksgalopp-sejr i BIL Ærespræmie

Jessica Long-trænede Free House, der ejes af den svenske Riksgaloppstald Artemis, gav sine mange ejere en glædelig overraskelse på Derby Dag, da han med Per-Anders Gråberg i sadlen sejrede knusende overlegent med fem længder foran Majestic Eleven/Lennart Hammer i BIL Ærespræmie over 2400 meter.Free House fik 20.000 kroner for sejren og blev belønnet med en stigning i handicappet til 81.


Triumf for Sabina Karlsson på Broughtons Fawn

Derbydagens amatørløb, Galopshop Ærespræmie over 1600 meter, blev højdramatisk, da den vindende rytter Sabina Karlsson efter mål faldt af Hans-Inge Larsen-trænede Boughtons Fawn. Heldigvis slap rytteren med skrækkelig tur i mudderet, og Broughtons Fawn blev indfanget så resultatet kunne stå ved magt.

Broughtons Fawn vandt løbet knusende overlegent med fire længders afstand til Liberation/Line Kümmel, hvorefter der var mange længder til tredjehesten Holma Aramis.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top