fbpx

“Fire til seks heste passer godt efter min blodprop”

Derbyvinderen Sir Henry har ikke startet siden Fyensløbet, hvor han var stort slået som sidst i mål. Sir Henry rejste heller ikke med Søren Jensens transport hjem til Klampenborg.


”Han blev her på Fyn hos mig”, fortæller Odense-træner Johnny Reimer. “Det er aftalt med ejeren, at jeg skal prøve at sætte ham op til løb, og så må vi se om det kan lykkes”.

Sir Henry startede tre gange i fjor uden at se præmierækken, men kan ellers se tilbage på en smuk karriere, og der er ikke langt til medlemsskabet i millionklubben. Karin Sallings brune hingst er vinder af 998.509 kroner.”Så langt er alt godt på nuværende tidspunkt”, siger Johnny Reimer. “Men jeg har stadigvæk svært ved at vurdere, om vi kan få gang i ham, som det kræves med det generalhandicap han har.Han får tiden af sin ejer, men med sine nu syv år er han jo ikke helt ung længere”, konstaterer Johnny Reimer.

”I min stald har jeg ellers store forventninger i år til Binary Singer”, fortsætter Johnny Reimer. “Hun er sent udviklet og debuterede først i juli i fjor. Hoppen er betydelig bedre end sit generalhandicap på 65, og jegbliver ikke spor overrasket, hvis der ligger 10 kilo gemt i hende. Det er dog også påkrævet, såfremt hun skal gøre sig gældende i Dansk og Svensk Breeders, som er hendes hovedmål i 2014″.

Svenskfødte Binary Singer ejes af Bjarne R. Skutvik.”En nordmand bosiddende i Stavanger. Han havde også heste hos mig da jeg var træner i Aarhus. Binary Singer skal givetvis i avlen på et tidspunkt, idet hendes blod er vældig fint, oplyser Johnny Reimer.Binary File-datteren er halvsøster til avlshingsten Mambo King (Diktat), med tæt på trekvart million kroner indtjent, men også til Pika (Academy Award) med små 400.000 kroner, samt den et år ældre Binary Star (Binary File), som nærmer sig de første 150.000 kroner.

”Binary Star er også hos mig. Den er på vinterferie nu, akkurat som lillesøsteren. Binary Star var ikke helt i orden i fjor, og han kan få en ret så god sæson i år”, anser Johnny Reimer.


Fortid i Californien

”Jeg er meget tilfreds med træningsforholdene her i Odense. Det er efterhånden et år siden jeg kom hertil. Vi har mulighed for at træne op og ned ad bakkerne ovre i skoven, lige ved siden af banen. Der er intet at klage over på det område”, konstaterer Johnny Raimer.

Odense-træneren er en af sportens veteraner.”Jeg var i Californien, da jeg blev kontaktet at folkene omkring Billund-banen, og begyndte som træner der, da Billund startede med at afvikle galopløb. Der gik dog ikke lang tid, før jeg så det ikke kom til at svinge for galopsporten i Billund, og så flyttede jeg til Århus”, husker Johnny Reimer.


Hovman den bedste

”Først til et sted på landet og dernæst fik jeg stald på banen. Jeg er tilfreds med det jeg nåede i min tid i Århus, med tre sejre i Jyllandsløbet som højdepunktet”.Og det er naturligvis også en af hans vindere i Jyllandsløbet, som Johnny Reimer betragter som fløjhesten i sin lange, flotte karriere.

Hovman og Le Tølbøll ved sejren i Jyllandsløbet i Århus. Foto: US Photo.

”Hovman er den bedste. Derom ingen tvivl. Hans bedste løb i mit regi var tredjepladsen i Svenskt Derby, hvor han førte indtil kort før mål. Jeg tror han havde vundet, hvis han ikke havde fået hårdt pres på sidste langside”, vurderer Johnny Reimer.Hovman blev dobbelt millionær inden han stoppede som væddeløber.


Kom igennem en blodprop

”Jeg er glad for min nuværende tilværelse. Jeg kom igennem en blodprop, så det passer mig fint at drive en lille stald på mellem fire ogseks heste. Jeg har gode hjælpere i stalden, dog ikke længere amatørrytteren Liv Susanne Nielsen. Hun er blevet ansat hos Flemming Velin, som har fået en dygtig medarbejder”, siger Johnny Reimer. “Hun er også en dygtig løbsrytter, som debuterede i løbene i fjor, hvor hun vandt med Gold Diamond for Per Meyn”.

”Med skiftet til Odense er jeg også kommet tæt på mine forældre. Far som er 87 og mor 83, så min mor er en ung mor, da jeg nu selv er blevet 65″, ler Johnny Reimer afslutningsvis.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top