fbpx

Endnu en tysk gruppeløbshest til Skandinavien

I Sverige og Norge bliver der rustet rigtig godt op til den kommende storløbssæson i Skandinavien, og senest er det Mr Ascot og Fredrik Reuterskiöld der har udvidet med købet af 5-årige Walzertraum (Rahy – Walzerkoenigin v. Kingmambo).


Walzertraum er storebror til sidste års tyske Derbyvinder Wiener Walzer!

Walzertraum har kun 13 starter bag sig, og hans to hidtige sejre blev begge vundet som 3-årig i München, hvor han sejrede i Bavarian Classic (Gr.3) og fik tildelt en af favoritrollerne til Tysk Derby (Gr.1), hvor han dog sluttede uplaceret med Frankie Dettori på ryggen. Hesten sluttede sin klassiske sæson af med en tredjeplads i Preis der Deutschen Einheit (Gr.3) i Hoppegarten, og i fjor var han anden gennem mål i endnu et Gruppe-3-opgør i Baden-Baden.

Walzertraum har startet sæsonen 2010 i Dubai, hvor han i tre starter har hentet en tredjeplads som bedste resultat for træner Manfred Hofer.

Bag købsaftalen står agent Lars Kelp, der til galopsport.dk fortæller: “Walzertraum har gået sine bedste løb omkring 2000 meter, han har en afstamning der skriger på dirt track og naturligvis vil Pramms Memorial (L) blive hans første store opgave i Skandinavien. Han vil yderligere have en stor fitnness fordel hvis han kan holde formen fra opholdet i Dubai, og han er lige nu i Köln hvor han vil blive de næste par uger og træne under bedre vejrforhold”.

Walzertraum deler mor med Wiener Walzer, som Fredrik Johansson i fjor vandt både Tysk Derby (Gr.1) og Rheinland-Pokal (Gr.1) med.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top