fbpx

“Vi ville gerne have været der”

Hjemme i stuen fulgte storopdrætteren Søren Hjorth Jensen løbene i Klampenborg på TV, som han også gjorde ved de tre første løbsdage i april og maj.


Og det var en glad og stolt opdrætter, som fik en ny klassisk sejr til samlingen med Mowerinaløbssejren til Miss Tiffany.

”Vi ville gerne have været på banen, men det var ikke muligt at komme herfra på grund af hestene”, siger Søren Hjorth Jensen.

Som beskrevet forleden var det netop i Mowerinaløbet, at Stutteri Hjortebo fik gennembruddet med sejren til Eulalia i 1985. Nu, 29 år senere, fik den regerende skandinaviske opdrætterchampion en ny fuldtræffer, i det første af 15 klassiske løb på de skandinaviske galopbaner i 2014.

Vigtigste brik for stutteriet har været nu afdøde Academy Award, som igen beviste værdien som beskeler. Tre af de fem første i Mowerinaløb er døtre af Academy Award, heriblandt den nybagte klassiske vinder.

Tidligere på dagen havde den ét år yngre Academy Award-datter, Pull In Carlras, givet prøver på færdighederne, som først i mål i prøveløbet. Læg navnet på sinde.

For Miss Tiffanys ejer, Lene Christiansen, var der tale om den første klassiske sejr.Der kom næppe skår i glæden, da ejeren tog opstilling foran kameraet til banefotografen på Klampenborg Galopbane.

Sædvanligvis betjener Burt Seeger jobbet, men han havde overladt tjansen til anden side, som følge af udflugt til travløbet Elitloppet i Stockholm.Vikaren Philip Christiansen er nemlig søn af Lene Christiansen.

Tilfreds med livet så også Carsten Baagøe Schou fra Klampenborgs ejerkreds og ledelse ud til at være. Der var atter flot besøg på banen, og baneomsætningen nåede over 350.000 kroner, fortæller Brian Petersen fra Danske Spil.

Det på trods af, at det er sidst på måneden. Hvad skal det så ikke blive til på lørdag, hvor befolkningen har fået løn, supplereret med de mange gæster fra Irland, som dukker op i anledning af den årlige Irish Day.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top