Erna van Doorns 2-årige Ellicat fortsatte sin imponerende sejrsrække, da hun søndag eftermiddag tog en let sejr i TGAB’s Auktionslöpning over 1600 meter på Täbys dirt track.
Funambule-datteren havde i vundet sine tre første starter med største lethed, heriblandt SM for 2-årige med seks længder og Breeders’Trophy Juvenile med tre længder før den senere svenske Kriteriumsvinder Ilo.
Årets tredje storløb blev noteret efter endnu en imponerende præstation af Funambule-datteren, der under danske Jacob Johansen fik en perfekt start fra det ellers svære startspor 15, og i sidste del af opløbssvinget to parret over for norske Dunaroni og afgjorde let før den godt afsluttende Solid Snake/Espen Ski og Cattleman’s Clipper/Dina Danekilde.
Sejren var 121.500 svenske kroner værd for Ellicats ejere i Stall Amska, der nu har set den talentfulde hoppe indløbe mere end en halv million svenske kroner i sin første sæson som væddeløber.
Ellicat er ud af Dunbeath-datteren Platonique, der selv vandt fire løb i England inden hun blev importeret tilSkandinavien i 1991. Platonique vandt sine tre første starter i Sverige, og derudover blev det til en anden- samt en femteplads før hun sluttede løbskarrieren. I avlen har hoppen produceret flere vindere, heriblandtBreidablik (Prairie), Teatrale (Theatrician), Thetrique(Theatrician) og Einstein(Theatrician).
Ellicat blev i fjor købt tilbage på åringsauktionen i Stockholm for 25.000 kroner, hvilket Stall Amska helt sikkert ikke er kede af i dag!