fbpx

Elkær Stutteri kan vinde Kapps for tredje gang

Elkær Stutteri har haft vind i sejlene i det årlige Kapplöpningssållskapets Stora Pris, som er på programmet på Täby i aften. Løbet holder desværre ikke niveau som i gamle dage, idet Kapps nu er et handicap til forskel for løbets storhedstid.


Elkær Stutteris farver er repræsenteret ved Somerville, som bærer bundvægten i løbet med sine 50 kilo. Han rides dog med tre kilos overvægt med Max W Friberg i bøjlerne.

Elkær Stutteri har vundet løbet i både 2011 og året efter, med henholdsvis High Flyer og Condor, der ligeledes var i træning hos Søren Jensen. Jensen har også trænersejr i løbet med Marron for seks år siden.

Täby byder på ikke færre end 11 løb, med to stregspil i form af V64 og V5. Täby har hovedscenen på spillefronten i Sverige denne tirsdag, med også Dagens Dubbel på menuen.

Danske Spiler med på vognen hele vejen. Täby har første start klokken 18.00, mens sidste løb igangsættes 21.50 efter køreplanen.


Der er hidtil følgende ændringer:

2. løb: Udgået 4 Muspelhem
5. løb: Udgået 4 Interwatch
11. løb: Udgået 15 America
Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top