fbpx

Dylan Thomas-søn på Stutteri Laser

Han vandt 10 af sine 20 karrierestarter, heriblandt Gruppe-1-løb som Irish Derby, Irish Champion Stakes (to gange), Prix Ganay, King George IV & Queen Elizabeth II Diamond Stakes og Prix de l’Arc de Triomphe.


I dag står han opstaldet på irske Coolmore Stud til en bedækningstakst på 17,500 euro. For kort tid siden havde han sit første afkom, Snowflake Dancer, til start i Irland – og det resulterede i en sejr.

Der er tale om mægtige Dylan Thomas (Danehill – Lagrion v. Diesis).

Og netop Dylan Thomas er for kort tid siden også blevet far til sit første afkom i Skandinavien – et brunt hingsteføl der kom til verden hos Marianne og Bo Seisbøll på fynske Stutteri Laser.

Hingsteføllets mor er Tale Of The Cat-hoppen Miss Skycat, som i forvejen har produceret 2-årige Miss Pius (Antonius Pius), i træning hos Bent Olsen. Derudover har hun en hoppeåring efter endnu en Coolmore-hingst, Rock Of Gibraltar (Danehill).

“Hingsteføllet har alt det vi håbede på. Størrelse, stærk muskulatur, udstråling – og så ligner han i det hele taget far”, fortæller glade Marianne Lohmann Seisbøll.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top