fbpx

Dingle View udfordrer herrerne i Polar Cup (Gr.3)

Bent Olsens 4-årige hoppe, Dingle View, er torsdag aften alene om at repræsentere hopperne i det norske Gruppe-3-opgør Polar Cup over 1370 meter græs på Øvrevoll.


Dingle View, der rides af nygifte Jacob Johansen, møder fem hårde konkurrenter i løbet – heriblandt sidste års vinder, Giant Sandman, den engelske Amy Weawer-gæst Tariq Too, Swedish Open Mile (L)-vinderen Silver Ocean, svenske Tertio Bloom og altid stabile Hansinger.

Løbet ligner umiddelbart en duel imellem Giant Sandman og Silver Ocean, men førstnævnte skal give to kilo til de øvrige hingste og vallakker, samt 3½ kilo til netop Dingle View, hvilket ikke gør hestens opgave lettere. Førstepræmien i Polar Cup (Gr.3) er 300.000 norske kroner, og fem af de seks deltagere er garanteret præmiepenge.

Polar Cup (Gr.3) rides kl. 19.50 torsdag aften.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top