fbpx

DFDS Seaways sponsorerer Dansk Derby igen i år

Årets største væddeløbsbegivenhed på dansk grund bliver for andet år i træk sponsoreret af DFDS Seaways, der lægger navn til Dansk Derby søndag den 30. juni.


”Samarbejdet med Klampenborg Galopbane om sponsoratet er en del at vores bestræbelser på at udbrede kendskabet til DFDS og Oslo-bådene som et unikt konferencested for danske virksomheder. Vi er derfor glade for, at vi igen i år får mulighed for at være hovedsponsor på den meste traditionsrige og festlige dag i dansk Galopsport. Mange tror, at galopsporten kun handler om heste, men DFDS Seaways Dansk Derby er en oplevelse på mange planer og er måske en lidt overset event i den danske sportsverden. Sporten er meget tilskuervenlig og der er masser af spænding i form af både hestevæddeløb og muligheden for at spille på hestene. Vi har som sponsor et fantastisk samarbejde med Galopbanen om at skabe gode rammer for vores gæster på dagen og håber at rigtig mange Københavnere har lyst til at bruge en søndag på Galopbanen”, siger Carsten Røjgaard, der er Country Manager i DFDS Seaways.


Klampenborg Galopbanes administrerende direktør, Tom Christensen, følger op:

”Det er med stor glæde vi for andet år i træk kan byde DFDS velkommen som Derbysponsor her i 2013.DFDS Seaways sponsorerede Dansk Derby i fjor, hvor vejrguderne bestemt ikke var med os, og vi kæmpede os i fællesskab igennem et dagslangt regnvejr med 28mm regn på selve Dagen. Selvom det lagde en dæmper på festlighederne, er det os en glæde, at DFDS har besluttet, at et regnvejr ikke skal ødelægge det gode samarbejde parterne imellem.Vi sætter stor pris på DFDS’ professionelle attitude og samarbejdsform og vi er stolte af sponsoratet, der viser at også de mest seriøse og velrenommerede virksomheder bakker op om Galopsporten i Danmark.”

DFDS Seaways sponsorerede i fjor både Dansk Derby og Dansk Trav Derby, men i år er valget kun faldet på Danmarks ægte Derby i Klampenborg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top