fbpx

“Han endte lidt for langt tilbage i feltet”

Man kan også være glad for en ottendeplads. Selv om svenskopdrættede Zen Zansai Zaids præstation stod i skyggen af Quarterbacks, kunne træner Tommy Gustafsson ikke være andet end tilfreds med sin hests præstation i torsdagens Mohammed Bin Rashid Al Maktoum City – District One over 2435 meter på Meydan.


Zen Zansai Zaid og Tadhg O'Shea var først ude af boksen, men faldt siden for langt tilbage i feltet. Foto: Erika Rasmussen.
Zen Zansai Zaid og Tadhg O’Shea var først ude af boksen, men faldt siden for langt tilbage i feltet. Foto: Erika Rasmussen.

Zen Zansai Zaid var ottende gennem mål, blot halvanden længde vindende Haafaguinea.

“Han sprang lidt for hurtigt ud af boksen og pullede en del i starten. Jockeyen måtte derfor bruge kræfter på at få ham til at slappe af, og det resulterede i, at han endte lidt for langt tilbage i feltet. Alligevel sluttede han stærkt af og kom nærmere for hver meter. Det var et flot resultat og det lover godt for næste start”, siger Tommy Gustafsson en halv times tid efter løbet til GalopSport.

Zen Zansai Zaid i paddocken på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.
Zen Zansai Zaid i paddocken på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.

Og næste start bliver formentlig i begyndelsen af februar. “Ja, han bliver meldt i et opgør over 2800 meter. Det tror jeg passer ham endnu bedre, selv om Tadhg O’Shea efter løbet sagde, at dagens distance passede perfekt. Desuden planlægger vi en enkelt start mere på Meydan i februar før hjemrejsen”, slutter Tommy Gustafsson om sin tidligere svenske St. Leger-vinder.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top