fbpx

“Det er gået forrygende på det seneste”

Kampen om trænerchampionatet på Øvrevoll var tæt i begyndelsen af sæsonen, men nu er al spænding forduftet. Den regerende championtræner, Niels Petersen, er med mere end fire millioners indtjening nu milevidt foran sine konkurrenter.


Niels Petersen efter St. Leger-sejren. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Niels Petersen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Dertil kommer flere millioner på udebane, så der bliver heller ikke spænding omkring det skandinaviske trænerchampionat i 2018.

”Det er gået forrygende på det seneste”, fortæller Petersen onsdag aften på telefonen fra Norges hovedstad.

“Det begyndte ellers på det jævne, men nu ender det hele med at blive, som jeg håbede inden sæsonstarten”.

Niels Petersen sadler flere heste på hjemmebanen i morgen, heriblandt familien Nagell-Erichsens duo Ruler Of Course og Tinnitus. “Og de er vel også de to bedste chancer på dagen”, fornemmer træneren, som ikke dukker op i auktionshallen til Scandinavian Open Yearling Sale på fredag.

“Til gengæld skal jeg på auktionen i Stockholm”.

Heller ikke konkurrenten og Øvrevoll-naboen Wido Neuroth kommer til Danmark fredag eftermiddag.

”Wido var interesseret i en enkelt dansk hest i årgangen, men den er blevet solgt på forhånd”, oplyser Dansk Galops direktør Peter Knudsen, som onsdag eftermiddag har modtaget en række yderligere slettelser til auktionen – to fra York Stutteri og to fra svenske Mari Falker Norin. Lotnumrene 26 (Juniper Tree – All A Dream), 42 (Born To Sea – Edge Of Eternity), 65 (Pistachio – Cut Belle) og 68 (Pistachio – Olivminot).

Med i alt 13 udgåede heste er der udsigt til, at der fredag fra kl. 15 går 75 åringer gennem ringen på Scandinavian Open Yearling Sale.


Program: Øvrevoll, torsdag 13. september – første start kl. 19.05.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top