fbpx

Derby ’12: 25 facts du (måske) ikke kendte!

Fredag den 27. januar var lig med femte forfeit til årets fem klassiske løb i Danmark, og 94 heste er fortsat at finde på anmeldelseslisten til Dansk Derby, der rides søndag den 24. juni på Klampenborg.


25 hurtige facts – mere eller mindre nyttige – kan læses herunder:

  1. De to højest handicappede kandidater er Mikael Tjernströms Buzz Lightyear (High Chaparral) og Wido Neuroths Cassano (Kheleyf), begge med handicap 83.
  2. Næsthøjest handicappede svenske kandidat er Johan Reuterskiölds Lake Cooloola (Black Sam Bellamy), der med et tal på 79 deler tredjepladsen på listen med de to højest danskopdrættede heste: Søren Jensens Silvertown (Academy Award) og Hanne Bechmanns The Kicker (Binary File).
  3. Lavest handicappede af samtlige heste der nåede at få tal i 2011 er Tine Hansens Caledonia (Final Appearance) med 58.
  4. 45 af de 94 heste nåede at få handicap i 2011 – de resterende 49 mangler endnu et tal.
  5. Skulle der starterklæres til Dansk Derby lige nu, ville Best One (Dexterity), One Direction (Final Appearance), Opening Day (Academy Award) og Vox (Marju) være i lodtrækning om de sidste startpladser. De har alle et handicap på 72.
  6. Fem af Derbykandidaterne er søskende til tidligere vindere af Dansk Derby:
    One Direction (Final Appearance – Half Row v. Saville Row) er helbror til Cut Champion (vinder i 2001)
    Half Boy (Songline – Half And Half v. Muthhil) er helbror til Halfsong (vinder i 2003)
    Loyal (Final Appearance – Dominet Hope v. Primo Dominie) er helbror til Peas And Carrots (vinder i 2006)
    Silvertown (Academy Award – Lady Clementine v. Richard Of York) er helsøster til Sir Henry (vinder i 2010)
    Khan (Binary File – Kutbeya v. Diesis) er halvbror til Tigress Eleven (vinder i 2011)
  7. Ingen af de 94 Derbykandidaters mødre er tidligere Derbyvindere.
  8. Bent Olsen er repræsenteret ved flest Derbykandidater – 12 stykker! De højest handicappede af disse er Best One (Dexterity), One Direction (Final Appearance) og Opening Day (Academy Award), der alle har et tal på 72. Den laveste er Miss Pius (Antonius Pius) på 68. Tre af Bent Olsens 12 kandidater har endnu ikke fået tal: Amadeus (Final Appearance), Cut Cigale (Academy Award) og Lancier (Lando).
  9. Søren Jensen er repræsenteret ved næstflest Derbykandidater – 10 stykker! Den højest handicappede af disse er Silvertown (Academy Award) med et tal på 79, og den laveste er Pro Hunter (Academy Award) med 68. Fire heste har endnu ikke fået tal: Amelie (Academy Award), Imagine (Singspiel), Love Award (Academy Award) og Second Avenue (Academy Award).
  10. Niels Petersen og Jessica Long står med de fleste repræsentanter fra henholdsvis Norge og Sverige – fire stykker!
    Niels Petersens højest handicappede kandidat er Camomilla (Ransom O’War) med 71, og Jessica Longs højest handicappede kandidat er Vox (Marju) på 72.
  11. Fra Provinsen er Århus-træner Ann-Charlotte Nielsen ligeledes repræsenteret med fire Derbykandidater. Den højest handicappede af disse er Cut Father (Binary File) med et handicap på 64.
  12. 10 af trænerne der er repræsenteret med Derbykandidater i 2012 på Klampenborg har tidligere vundet Dansk Derby:
    Arnfinn Lund, Bent Olsen, Brian Wilson, Cathrine Erichsen, Francisco Castro, Hanne Bechmann, Karl Peter Andersen, Ole Larsen, Søren Jensen og Wido Neuroth.
  13. Academy Award er far til 22 af de tilbageværende 94 Derbykandidater. Den højest handicappede af disse er Silvertown på 79, og de lavest handicappede er Blue Saphire og Pro Hunter på 68. Otte af Academy Awards afkom har fået handicap i 2011, de resterende 14 har endnu ikke fået tal.
  14. Binary File er far til 11 af de tilbageværende Derbykandidater og dermed næstbedst repræsenteret efter Academy Award. Den højest handicappede er The Kicker på 79, og lavest handicappede er Lady File på 63. Syv af hans 11 afkom fik et handicap i 2011.
  15. De to højest handicappede Derbykandidater er begge efter internationale hingste. Buzz Lightyear er efter Coolmore-hingsten High Chaparral og Cassano er efter Darley-hingsten Kheleyf.
  16. Tre af Derbykandidaterne er efter avlshingste der har vundet verdens mest prestigefulde galopløb, Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1).Det er Wido Neuroth-trænede Vainqueur (Dalakhani), Tommy Gustafsson-trænede Sir Silk (Peintre Celebre) og Jessica Long-trænede Magapas (Trempolino). Kun en af disse kandidater har endnu fået handicap – Vainqueur på 75.
  17. Richard Of York og Be My Chief er begge repræsenteret som morfar til fem Derbykandidater.
    Richard Of York er morfar til Silvertown, Phoebe, Inception, Love Award og Macki.
    Be My Chief er morfar til Vox, Castle Lane, Our Romeo, Summertime og Blixen.
  18. Diaghlyphard er morfar til fire Derbykandidater: Blue Saphire, Jumellea, Sir Silk og Lady File.
  19. Final Appearance er morfar til tre Derbykandidater: Hovsa, Cut Father og Cut Cigale.
  20. Ingen øvrige avlshingste er morfædre til mere end to Derbykandidater.
  21. De to højest handicappede Derbykandidater – Buzz Lightyear og Cassano – har henholdsvis Soviet Star og Selkirk som morfar.
  22. 55 af de 94 Derbyaspiranter er registreret i træning i Danmark.
  23. 23 er registreret i træning i Sverige.
  24. 10 er registreret i træning i Norge.
  25. 6 heste er ikke registreret i træning i Dansk Galops sportssystem – disse er Flo Jo, Holler High, Jumanthes, Mink’s Be Soldier, Reveenka og To Taj Mahal.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top