fbpx

Debutføl for Oaks-vinderen Loquita

Bechmann Racings 6-årige Loquita (Final Appearance – Cote v. Sicyos) folede 1. marts sit første føl, og resultatet blev en hoppe efter Pistachio (Unblest).


Loquita vandt tre af karrierens 11 starter, og højdepunktet kom da hun i 2010 strøg til tops i Beierholm Dansk Oaks med tre længders afstand til Bent Olsen-duoen Freja og Tears Go By. I sin efterfølgende start var Loquita anden bag Attention Please i Norsk Breeders’ Prize Classic, hvorefter en femteplads på Jägersro skulle vise sig at blive hendes sidste karrierestart.

Loquita overvintrede som et af de varme navne i Breeders’ sammenhæng til 2011-sæsonen, men præcis som sæsonen tog sin begyndelse, kom hun skadet hjem fra en rutinetur igennem Dyrehaven, og selv om en tålmodig ejerkreds gav hende alle chancer for at komme tilbage, måtte håbet opgives ud på efteråret.

Loquita, der selv er opdrættet på Stutteri Hjortebo, er søster til syv øvrige vindere – heriblandt Dansk Breeders’ Cup-vinderen Premier Cru (Cajun Cadet), Derby-2’eren Le Chef (Final Appearance), sidste års danske 2000 Guineas-2’er Pro Hunter (Academy Award), samt Eko Sheraton (Final Appearance), Bon Appettit (Final Appearance) og Mise En Place (Cajun Cadet).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top