Nedenstående debatindlæg er åbent for saglige svar og kommentarer. Vil du kommentere indlægget, send venligst en mail til info@galopsport.dk med emnelinjen “Kommentar til debat”.
Bortset fra i amatørløb, betales 20 % af de samlede præmiepenge af hesteejerne med 10% til trænerne og 10% til jockeys. Samtidig modtager opdrætterne hvad der svarer 10% af de præmiepenge, der er vundet af danskopdrættede heste; men opdrætterpengene er derimod finansieret centralt og bliver betalt af HFF/Dansk Hestevæddeløb ved Dansk Galop.
Vel ganske rimeligt om end lidt voldsomt, når man betænker, at omkring halvdelen af det samlede præmiebeløb i Danmark er indbetalt af hesteejerne som indskud – således, at man faktisk OGSÅ betaler træner/jockeyprocenter af egne indbetalinger; men det er en helt anden sag.
Men er fordelingen af procenterne den rigtige?
Er det ret og rimeligt, at trænere og jockeys modtager samme procentsats, når man opvejer ansvar, risiko og ikke mindst arbejdsindsats?
Det mener jeg ikke!… og jeg mener, at fordelingen bør ændres således, at trænerne får forøget deres andel på bekostning af jockeys, og den optimale fordeling bør – efter min bedste overbevisning – være min. 12.5% til trænere og 7,5% til jockeys… eller bare en anden fordeling/ordning, der tilsikrer en større indtjening for de hårdt prøvede trænere.
Trænerne står med en arbejdsbyrde og ikke mindst et ansvar, der er usammenligneligt. Tilridning, opbygning med store omkostninger til daglig træning, anskaffelse/vedligehold af faciliteter som ”walker”, stalde, folde mm. – kontakter til smed, dyrlæge og møgmand, levering af fourage og strøelse, aftale om eller egen transport af heste, der skal starte udenbys/lands. Managering (ofte sammen med ejeren), anmeldelser, slettelser, starterklæringer og aftaler med den udvalgte jockey – og hvad med en sprungen vandkop, sygt personale eller en hest med begyndende kolik eller værre: en hest på dyrehospital?
Træningsprisen burde ligge på min. 14 -15.000 kr. pr. måned; men det er ikke lad-sig-gørligt med den økonomi, der nu engang er gældende i Danmark, og derfor tjener meget få trænere nævneværdige penge på træningen. En træner under de hjemlige himmelstrøg er glad for en årsindtægt på 200 – 300.000 kr. – svarende til eller under årsindtægten for en sosu-assistent eller menig banemand, og dét med en arbejdsindsats på ofte 50-60 timer pr. uge, fordelt på alle ugens dage. Et par trænere når måske lidt højere i indtjening; men for stort set alle trænere er trænerprocenterne af helt afgørende betydning.
Modsat ER det farligt at ride væddeløb og dét er jockeyens gebet. Det skal hun/han have en anstændig betaling for, og de skal naturligvis også belønnes for gode ridt, hvor de forvalter de givne chancer på den rigtige måde. Derfor er jockeys aflønnet på to måder: ridepenge og procenter.
Ridepengene er ikke store i Danmark (400 kr. pr. ridt) sammenlignet med det store udland som f.eks.:
Tyskland: kr. 485,-/550,- (Ridepengene fordobles ved sejr uanset løbstype)
Frankrig: kr. 500,-
England/Irland: kr. 1.050,-(Det skal bemærkes, at ovenstående er lovmæssige minimumstakster)
… men det er dansk/skandinavisk galopøkonomi heller ikke, og som for trænerne må niveauet tilpasse sig den eksisterende økonomi. Men måske kunne en forhandling om ridepengenes størrelse bane vejen for en nedsættelse af jockeyprocenterne mod f.eks. fordobling af ridepengene ved sejr?
Når vi så ser på jockeyprocenterne danner der sig et noget andet billede, for her skiller Danmark og det øvrige Skandinavien sig noget ud ved, at hesteejerne betaler 10% i alle løb – både ved sejr og præmiegivende placeringer.
Her er sammenligningstallene fra:
Tyskland: 5%
Frankrig: 7% (8,5% inkl. div. betalinger til fonds mm.)
England: 7,9 %(Det skal bemærkes, at ovenstående er lovmæssige minimumstakster)
Imidlertid kan almindelig hovedregning hurtigt fastslå, at de bedste jockeys i Skandinavien når en årsindtjening som stort set ingen træner er i nærheden af – så prøv at spørge, om de har lyst til at fortsætte karrieren i galopsporten som trænere, når Jockeytiden er ovre. Stort set ingen har lyst eller ambitioner på det område. Alt for meget arbejde, ansvar og besvær for stort set ingen betaling.
Som systemet er nu skal det samlede antal professionelle ryttere dele det samme beløb, som et langt større antal professionelle trænere skal konkurrere om.
Derfor bør der ske en ændring i fordelingen af de knappe goder – og jeg ved det er svært, meget svært endda, da truslen om repressalier mm. fra jockeysiden er nærværende og endog sandsynlig.
Det vil dog være formålstjenligt for de fleste ejere, hvis Dansk Væddeløbsreglement indeholdt en minimumssats på ridepenge og procenter for jockeys såvel som lærlinge.
Det vil jo på ingen måde forhindre en jockey i, at forhandle sig til en større sats.
Næste debatindlæg behandler opdrætterpengene.
