Nedenstående debatindlæg er åbent for saglige svar og kommentarer. Vil du kommentere indlægget, send venligst en mail til info@galopsport.dk med emnelinjen “Kommentar til debat”.
JA… for opdrætterpenge til de danske opdrættere er en absolut nødvendighed for at tilføre opdrættersektionen kapital til forbedring af kvaliteten på de løbsheste, der produceres i Danmark. Det er indiskutabelt, hvis vi skal videre i udviklingen af opdrættet i Danmark!
Men er fordelingspolitikken den rigtige?
Med en produktionspris i omegnen af Dkk. 60 – 75.000 pr. åring, udgør den samlede produktionspris på samtlige danskproducerede åringer omkring otte millioner kroner (100 – 120 heste)
Herfra fratrækkes naturligvis de samlede indtægter for alle åringerne under ét fra Auktionen.
I de seneste år har indtægterne udgjort et sted mellem fire og fem millioner kroner (renset for familiære / firmamæssige eller andre ikke statistisk anvendelige dispositioner) samt et anslået beløb på 1,5 million for de åringer, der bliver handlet før auktionen og de åringer, der efterfølgende auktionen bliver solgt på staldgangen eller senere.
Hertil opdrætterpengene, der i de seneste mange år har udgjort 750 – 800.000 kr.
Dette samlede regnskab udviser derfor et underskud på omkring to millioner kroner.
Dette underskud skal naturligvis tillægges goldhopper, hopper der kaster/absorberer, afskrivninger på ejendomme, maskiner, avlsmateriale mm., der næppe er under fire til fem millioner, måske endda større, når alt regnes med.
For ikke at tale om arbejdslønnen, der slet ikke er medregnet her?
Det totale opdrætterregnskab vil derfor udvise et underskud på ikke under seks-syv millioner kr.
Hertil skal knyttes at ”aftalt spil/priser” vedr. køb/salg af åringer på en åringsauktion er et overordentligt velkendt og ganske normalt fænomen, der forekommer overalt i væddeløbsverdenen. Det findes ikke kun i Danmark eller Skandinavien. Det foregår hos Tattersalls, Goffs eller Arqana eller for den sags skyld ethvert andet auktionsfirma ”In the World”.
Og til beklagelserne fra de opdrættere, der ikke opnår priser på auktionen, der modsvarer omkostningerne eller forventningerne, er der kun – ganske kontant, brutalt og måske lidt usympatisk – at sige:
Bliv bedre og kom med åringer, der tiltrækker købere i antal.
Har du det rigtige produkt, får du også den rigtige pris. Der findes ikke en ærligere og mere præcis målestok end en åben auktion. Sådan er det i hele den ganske verden! Kommer du med den ”rigtige side” i kataloget og et eksteriørmæssigt rimeligt korrekt individ fra gode stald- og foldforhold, er der med garanti ”dækning” eller tæt ved – måske endda mere og i nogle tilfælde endda ”Jackpot”.
Scandinavian Open Yearling Sale tiltrækker langt hovedparten af de professionelle trænere i Skandinavien. Og de kan både se og tænke! Og her er det vigtigt at fortsætte det markante kvalitetsløft den årlige åringsauktion på York har fået de sidste tre-fire år.
Kan vi nå et niveau (både i form, hvor vi er rigtig godt på vej; men så sandelig også heste-kvalitetsmæssigt), på Auktionen, hvor den også kan tiltrække købere udenfor Skandinavien, vil det være voldsomt lukrativt for opdrætternes økonomi og dermed fremtidige investeringsmuligheder og dermed kvalitetsforbedring.
Hvis du mangler erfaring og ønsker at dygtiggøre dig, bør/skal Dansk Galop sørge for uddannelsesmuligheder, der kan sikre dig bedre afkom med deraf følgende bedre priser. Vi har nogle af Skandinaviens bedste opdrættere i Danmark, og jeg er ret sikker på, at disse vil stille deres ekspertise til rådighed med eller uden betaling.
Men lad os kalde en spade for en spade.
Der findes stort set ikke kommercielt opdræt i Danmark. 70-75% af al opdræt i Danmark er hobbyopdræt og bortset fra Stutteri Hjortebo og måske Berner Olsen og York Stutteri- der alle samtidig er hingsteholdere – findes der ikke stutterier, der over en årrække producerer med overskud. Her er det glæden ved at se et føl blive født, taget fra, vokse op og forhåbentlig løbe gode væddeløb, der er drivkraften. Især det sidste gælder også hos hesteejerne, hvor begrænsningen af underskuddet ligeledes har høj prioritet. Af de ca. 425 løbsheste i Danmark løber under 10% rundt.
Men det er en fantastisk sport og hobby!!!
Tilbage til fordelingspolitikken – og for at alle kan følge med/forstå problematikken, er det et faktum, at alle opdrættere i Danmark af danskopdrættede væddeløbsheste modtager 10% af alle brutto præmiepenge den/de pågældende heste vinder. Både ved sejr og præmiegivende placeringer i Danmark.
Det gælder maidenløb, store 2-års løb, klassiske løb, Black Type-løb eller et handicap og uanset om hesten er to eller 15 år eller løber i klasse et eller fem.
Er det hensigtsmæssigt? – Det mener jeg ikke!
Hvor andre steder i denne verden præmierer man noget, der er gennemsnitligt eller dårligere end gennemsnittet? Kan det være rigtigt, at systemet er sådan indrettet, at en 11-årig gammel vallak skal gi’ et afkast til sin opdrætter for at tjene penge i et klasse 3, 4 eller 5 løb? … og i bund og grund er der vel ikke nogen opdrætter, der avler for alene at skabe holdbare heste.
ALLE opdrættere har vel den klare målsætning, at skabe en klassisk vinder eller måske endda en Black Type-hest, der kan klare sig i den hårdeste konkurrence. At resultatet så ofte bliver anderledes end målsætningen er ikke anderledes end i alle andre sportsgrene. Hvis visionerne, dygtigheden, arbejdsindsatsen og de brændende ønsker er der – så lykkes det, hvis man bare holder ved.
NEJ – lad os komme frem til et system, hvor vi præmierer de opdrættere, der producerer afkom, der er over gennemsnittet. Der kan klare sig i lige konkurrence med ligeværdige konkurrenter, og ikke i medium/lave handicaps, hvor det ikke er talentet, der tæller; men alene formen kontra handicaptallet.
Hvis vi skal videre – og satse på at producere bedre heste – bli’r vi nødt til at præmiere de bedste afkoms opdrættere med flere penge, så vedkommende får bedre økonomiske muligheder for at udvikle sin gode avl – til benefice for de kommende ejere/trænere af vedkommendes afkom – og ikke mindst dansk galopsport som helhed.
Jeg foreslår en fremtidig fordelingsnøgle (kan jo altid diskuteres/revideres) som følger:
- 5% i Frit handicap og Klasse 1 & 2
- 10% i alle lukkede 2 & 3-års løb
- 15% i alle åbne løb
- 20% i Black Type-løb + Dansk Breeders Cup
Ovenstående vil betyde, at efter 3-års sæsonen vil der kun være belønning for præmiegivende præstationer i Breeders’ Cup og Black Type løb samt handicaps Frit eller Klasse 1 & 2.
Endvidere holder ovenstående ordning sig indenfor 750 – 800.000 kr. grænsen.
Det vil være målrettet, kvalitetsforbedrende og ganske logisk.
Vi har længe nok gået omkring den varme grød som den berømte kat. Tiden er nu inde til at komme videre – eller i hvert fald prøve på det. L 23’s tilbagerulning og dermed forbedring, fra ca. 60 millioner til 70 – 75 millioner, giver os et tiltrængt pusterum til at forsøge at forme en galopsport, der vil være i stand til at overleve, når ”stikket trækkes” eller gradvist reduceres fra 2023 til 2027.
Der bør udarbejdes en fast helhedsplan – kontant og sikkert på nogle områder skånselsløs – der sikrer galopsportens – ikke bare overlevelse – men succesfulde fortsættelse.
Ovenstående vil indvarsle nye tider med nye mål og tillagt mange andre tiltag forhåbentlig sikre en frugtbar fremtid for den sport, vi alle holder af eller nærmest er afhængige af.
