fbpx

“Dead heat” mellem Wellington og Head To Toe

Mowerinadagen i Klampenborg bød på dramatik i mange retninger. Protester, deklassering og et “dead heat” er nogle af eksemplerne.


I Viktoria Dream 3-års Maidenløb over 1800 meter måtte dommerne forstørre målfotoet for at konkludere, at Jessica Long-trænede Head To Toe og Søren Jensens Wellington ikke var til at skille ad på målstregen.

De to veltrukne heste kæmpede indædt over halvdelen af opløbsstrækningen, og ingen af dem havde i sinde at give op.

Resten af feltet blev totalt efterladt med Aventador som tredje, og med tanke på, at både Head To Toe og Wellington blot startede for anden gang i deres respektive karrierer, kan de begge være navne for fremtiden.

Mens Selkirk-sønnen Wellington er ud af en af dansk galopsports stærkeste og mest vindende moderlinjer, er Head To Toe en import med international klasseafstamning.

Hun er bl.a. halvsøster til Grade-2-vinderen Missit og den gode engelske handicapper Rockalong, som i fjor blev solgt for godt og vel 1,6 millioner kroner på Tattersalls Horses in Training Sale i Newmarket.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top