Dansk Galop har nu sat dato på næste års åbne åringsauktion, Scandinavian Open Yearling Sale. “Auktionen afholdes fredag den 17. september på York Stutteri”, bekræfter direktør Peter Knudsen.
“Jeg er glad for, at vi har kunne forlænge aftalen med York Stutteri, og selvfølgelig satser vi på, at vaccinationsprogrammet mod Coronavirus til den tid er godt i gang og restriktionerne er ophævet”.
Der kom 93 fuldblodsføl til verden i Danmark i 2020, hvilket er en nedgang på 25 føl i forhold til året forinden.