fbpx

Dansk hoppeføl ud af Listed-vinderen Polliwilline

Den 28. marts folede den skandinaviske Listed-vinder Polliwilline (Mull Of Kintyre – Zelah v. Alzao) et brunt hoppeføl efter Prix du Jockey Club (Gr.1)-vinderen Le Havre (Noverre) hos opdrætter Dean P. Olsen.


8-årige Polliwilline havde en fremgangsrig karriere, først i England og sidenhen på de skandinaviske baner.

Hun vandt to gange som 2-årig for Richard Hannon på henholdsvis Haydock og Windsor, og fik som 4-årig sin debut i Skandiavien for træner Yvonne Durant på Täby.

Polliwilline blev matchet imod de bedste skandinaviske hopper, og efter en andenplads i M&T Klaveness’ Minneløp (L) på Øvrevoll vandt hun på den svenske Derbydag i 2007 Margareta Wettermarks Minneslöpning (L) over 1730 meter foran danske Here She Comes og med Scandinavian Open (Gr.3)-vinderen Halfsong i det slagne felt.

Hoppeføllet hos Dean P. Olsen er endnu et flot resultat af en stor avlssatsning blandt “unge” danske opdrættere.

Faderen Le Havre vandt udover det franske Derby også Prix Djebel (L) i ny banerekord over 1400 meter på Maisons-Laffitte, og inden Derbysejren havde han været anden i det franske 2000 Guineas (Gr.1).

Han står opstaldet på det franske Haras De La Cauviniere til en bedækningstakst på 5,000 euro.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top