fbpx

Danish Shopping på Coolmore-visit

Sidste års vinder af Copenhagen Golden Mile, Danish Shopping (Bin Ajwaad – Home Shopping v. Superpower), skal i denne uge på et længerevarende visit på det irske Coolmore Stud, hvor hun skal begynde avlskarrieren med en bedækning ved Fasliyev (Nureyev – Mr P’s Princess v. Mr Prospector).


0-årige Fasliyev var i træning hos Aidan O’Brien på Ballydoyle og sluttede sin karriere som ubesejret efter fem starter som 2-årig med sejre i bl.a. Coventry Stakes (Gr.3), Phoenix Stakes (Gr.1) og Prix Morny. I avlen er han far til over 100 2-årsvindere, og hans afkom inkluderer bl.a. den lynhurtige sprinter Chineur, der vandt King’s Stand Stakes (Gr.2) i 2005.

Danish Shopping afsluttede sin flotte karriere med 12 sejre og mere end en million kroner på præmiekontoen. Efter flere topplaceringer i Listed selskab lykkedes det hende endelig i fjor at blive Listed-vinder, da hun besejrede prominente navne som Fly Society, Fox og Binary File i Copenhagen Golden Mile (L).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top