fbpx

Comeback-sejr til Dina Danekilde på Øvrevoll

Lidt over en måned efter hun blev kastet af hesten Go To Hobitten på vej til start i Klampenborg, var Dina Danekilde torsdag aften tilbage i sadlen på Øvrevoll, og den danske jockey fejrede sit comeback med en overlegen sejr på ryggen af Ole Larsen-trænede Seeking The Storm, der endelig fik aflagt sin maidentitel med fem længder foran Evening Star og Lord Chatter.


Det var Dina Danekildes eneste ridt på dagen, og hun var naturligvis glad ovenpå sejren. “Jeg har selvfølgelig været ængstelig ved at skulle ride løb så hurtigt efter skulderskaden, og jeg kunne også mærke at den ikke er helt 100%endnu, men det var skønt at komme i gang igen og nu glæder jeg mig ekstra meget til at ride på Klampenborg i morgen”, fortæller Dina Danekilde fredag formiddag. Dina Danekilde kan se frem til fem ridt for sin træner og arbejdsgiver Ole Larsen, men hendes planlagte ridt på 2-årige Siparo i Basnæsløb overtages nu af Sara Slot.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top