fbpx

Barnebarn af Santa Clara til Bastian Racing

Mia og Bjarne Madsens Bastian Racing, der har tilhørsforhold på Tranberga Gård i Skåne, fik fredag den 22. marts et hoppeføl efter Tertullian og Funambule-datteren Snia.


Snia er selv ud af Bechmann Racings tidligere superhoppe, Santa Clara (Star Appeal), som Bastian Racing købte tilbage til Skandinavien i efteråret 2001.

Snia, der er trekvartsøster til den tyske vinder og Listed-vinderen og Gruppeløbsplacerede Spatzolita, samt halvsøster til de skandinaviske vindere Sir Bastian og Szuma, vandt selv sin karrieres første start over 1150 meter græs på Täby, hvorefter hun sluttede på andenpladsen bag Royal Legend i Breeders’ Trophy Juvenile.

Dette blev samtidig den sidste start for hoppen, der pådrog sig en skade og siden blev pensioneret med blot to starter bag sig.

I fjor fik Snia sit første afkom, hingsten Sandoye efter Saddex (Sadler’s Wells), og efter fredagens vellykkede foling skal hoppen nu besøge Sveriges mest anvendte avlshingst i 2012, Helsinki på Tranberga Gård.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top