Niels Petersen-trænede Bank Of Burden bliver ene om at repræsentere de skandinaviske farver torsdag eftermiddag på Meydan.
Den dobbelte Gruppe-3-vinder sendes ud i Dubal Potlines Trophy over 2435 meter græs – en distance der helt sikkert passer ham langt bedre end senest, hvor han sluttede uplaceret over alt for korte 2000 meter. Igen er det svenske Per-Anders Gråberg der sidder op på den skandinaviske champion, og der kæmpes om en samlet præmiesum på 175,000 US$ i opgøret.
Bank Of Burden er med sin Official Rating på 109 på papiret ikke langt fra at kunne kæmpe med om de gode præmier, og der er blot ni heste til start i løbet med penge til de seks første i mål.
Udover Bank Of Burdens start i Dubai Potlines Trophy byder torsdagen i Dubai også på hingstenes 2000 Guineas (Gr.3) og anden runde af Al Maktoum Challenge (Gr.2). Se Race Card til løbsdagen her, og husk at løbene kan ses direkte og gratis online ved at klikke hertorsdag eftermiddag!