Ayani møder Duca Di Como og co. i Pramms Memorial (L)

Sidste sæsons Triple Crown-vinder på Jägersro, Jessica Long-trænede Ayani, er på søndag tilbage på sin hjemmebane for første gang siden Hurricane-opvisningen i fjor. Denne gang gælder det hestens første møde med den ældre elite på dirt i Pramms Memorial (L).


Ayani på vej mod sejren i Svenskt Derby 2023. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Ayani (Starspangledbanner) rides ligesom i sæsondebuten på Klampenborg af Jacob Johansen, og nu får han for alvor lov at bekende kulør mod navne, som udover Duca Di Como (Clodovil) tæller Pusjkin (Muhaarar), Plantstepsdream (Planteur), Chianti (Zarak), Stroxx Carlras (Footstepsinthesand), Geoffrey (Dark Angel) og Saigon (Swipe).

Der rides om en samlet præmiesum på 900.000 svenske kronor i Pramms Memorial (L), hvoraf 540.000 tilfalder vinderen.


Kinsman og Annie Nilsson Lindahl på vej mod en overlegen sejr i Goffs Skånska Trängregementets Minneslöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I dagens andet hovedopgør, Jägersro Sprint over 1200 meter, skal Tord Nilsson-trænede Kinsman (Exceed And Excel) forsøge at gentage kunsttykket fra premieredagen, hvor han vandt med næsten fem længder foran El Guanche (Power), Rangoon (El Kabeir) og Mountain (Eishin Dunkirk).

Samtlige ovennævnte er med igen denne gang, og dertil kommer Mirador (Zaahid), Rangoon (El Kabeir), Globemaster (Zaahid) og måske den bedste af dem alle – norske Soulofchess (Gutaifan).


Giovanni Torkdahl vandt Skånelandlöpning i fjor. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I rammeprogrammet rides også et stærkt 3-årsløb over 1600 meter, hvor Voter-hestene pudser forårsformen af.

Dette løb blev i fjor vundet af den senere Triple Crown-vinder Ayani, og traditionelt skal der en rigtig god hest til for at vinde på Pramms-dagen.

Lea Olsen giver en højst interessant sæsondebut til sidste års Skånelandlöpning-vinder, Giovanni Torkdahl (Lope De Vega), som med Oliver Wilson på ryggen bl.a. skal krydse klinger med Bent Olsens Svealand-vinder King Of Ten (Ten Sovereigns), Lennart J:r Reuterskiölds Zidane (Areion), Fredrik Reuterskiölds Ken (Swipe), Cathrine Erichsens Kjell Hroar (Zoffany) og Francisco Castros Gabriel Omar (Footstepsinthesand).


Tic Tac og Morradi mødtes i fjor, hvor indvendige Tic Tac var bedst. Er styrkeforholdet vendt nu?. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Et andet af Pramms-dagens 3-årsløb, Södra Skåningernas Derbytest over 2200 meter, byder på et gensyn med to af Lennart J:r Reuterskiölds Derbynavne, Morradi (Cracksman) og Tic Tac (Starspangledbanner).

Begge heste ejes af Mr Ascot, som også står bag Oscar Berneklints Montauk (Masar), og Lennart J:r Reuterskiöld har endnu en deltager i Yobro (Al Wukair), som slog netop Montauk i sæsondebuten over 1600 meter.

Silja Støren tager turen fra Norge med All Star Bling (Sea The Stars), og fra Danmark kommer Bent Olsen med Bartholdi (Justify) og Flemming Poulsen med Streetfightin’ Man (Vino Rosso).

Pramms-dagen indledes kl. 11:50 med Malmö Vårhandicap.

Hér mødes de to seneste års danske St. Leger-vindere, New York Strip (Appel Au Maitre) og Ray’s Moon (Sea The Moon), med den svenske Oaks-vinder Scarlett (Appel Au Maitre), Lennart J:r Reuterskiölds Waldemar (Juniper Tree) og formstærke Annika Delinders Moon String (El Kabeir).


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top