Arqana: To Buskop-handler fredag eftermiddag

Morten Buskop stod for to af fredagens køb på ugens næstsidste handelsdag i Deauville. Agenten købte hingste efter Twilight Son og Dabirsim.


Lot 537, en brun hingst efter Twilight Son, blev købt i et partnerskab mellem Morten Buskop og Maria og Jakob Dalhoff. Foto: Arqana.

Lot 537, en brun søn af den dobbelte Gruppe-1-vinder Twilight Son (Kyllachy) ud af ustartede Victory Clap (Ulysses), blev købt for €10,000 euro fra Haras d’Ombreville.

Mormoderen Hooray (Invincible Spirit) vandt Cheveley Park Stakes (Gr.1) og Lowther Stakes (Gr.2), og det er fra samme familie som bl.a. July Cup (Gr.1)- og Commonwealth Cup (Gr.1)-vinderen Shaquille (Charm Spirit).

“Åringen er købt i et partnerskab mellem mig selv og Maria og Jakob Dalhoff, og det meningen, at han skal breeze her på Arqana til næste år. Han går højst sandsynligt i breeze up-træning hos Mocklershill i Irland”, fortæller Morten Buskop til GalopSport.

Senere på dagen fik Buskop for €15,000 hammerslaget på lot 581, en brun hingst efter Dabirsim (Hat Trick) ud af den franske vinder Bintana (Iffraaj), som i forvejen er mor til 2-årsvinderen Boeza (City Light).

Mormoderen Chalnetta (Oratorio) vandt bl.a. Derby du Midi (L) i Bordeaux og var anden i Prix de Royallieu (Gr.2), Prix de Malleret (Gr.2) og Prix de Pomone (Gr.2) (to gange).

Dabirsim-sønnen blev købt på vegne af Finn Blichfeldt (Mr Ascot, red.), og han går i træning hos Pia Brandt”, siger Morten Buskop.

Lot 581, en mørkebrun hingst efter Dabirsim, blev handlet af Morten Buskop Bloodstock på vegne af Finn Blichfeldt. Foto: Morten Buskop Bloodstock.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top