fbpx

Archipenko-datter til Norge

Dansk Galops Åringsauktion:

Det succesrige norske syndikat, Stall Trick Or Treat, var ude i en hård budduel med træner Brian Wilson for at få fingre i første afkom ud af den franske vinder Pull The Plug (Pulpit), og nordmændene trak til slut det længste strå da buddet ramte 180.000 kroner.


Hoppeåringen – lot 20 – var fremstillet af det på York Stutteri tilhørende Stald Rainbow, og hun tilhører første årgang efter Lanwades-hingsten Archipenko (Kingmambo), som toppede sin karriere med sejren i Queen Elizabeth II Cup (Gr.1).

Pull The Plug var en nyttig ”juvenile” i Frankrig, hvor hun foruden sine to sejre også opnåede en fjerdeplads to Listed-opgør, heriblandt Criterium De Vitesse på Longchamp.

Hun opnåede et handicap svarende til 86,5 i Skandinavien.

Stall Trick Or Treat sender Archipenko-datteren i træning hos Niels Petersen på Øvrevoll.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top