fbpx

Aarhus-deltager bliver i Jylland på søndag

3-årige Naga Jolokia er med på træner Bent Olsens hold i Aarhus på søndag, men han er til gengæld ikke med på hjemrejsen.


”Han bliver i Jylland. Han trænger til at komme en tur på landet og skal overvintre hos Mette Fruergaard. Jeg regner med, at han skal tilbage til Bent Olsen, men det kan da godt være, at han lægger ud med en start eller to for Mette i 2017″, siger Mingun-sønnens ejer, Søren Watson.

Naga Jolokia er Søren Watsons første galophest.

Han sidder i bestyrelsen på travbanen i Charlottenlund, og havde indtil for nylig hesten sammen med Lundens formand, Anders Lou Hendriksen, og banens tidligere formand Peter Wilhelmsen, men de er nu blevet købt ud.

Naga Jolokia vandt en enkelt gang som 2-årig på Klampenborg i fjor, mens årets højdepunkt har været tredjepladsen i Derby Consolation bag Queen B og Call Me Back.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top