fbpx

Spengler vandt i første forsøg i travsporten

Peter Spengler, som bl.a. er ejer, træner og opdrætter af den danske tophoppe Caitling, viste søndag eftermiddag i Lunden, at han også behersker at træne travheste.


Peter Spengler og Ken Ecce med Confidence efter sejren i Lunden. Foto: Kim Gudmand.
Peter Spengler og Ken Ecce med Confidence efter sejren i Lunden. Foto: Kim Gudmand.

Hans 3-årige Confidence var en dygtig og besnærende debutvinder på Charlottenlund Travbane, efter en fremragende finish som fik kusken Ken Ecce til at hive de store gloser frem:

”Den er meldt i de større danske årgangsløb, en virkelig spændende hest”.

”Det var tilfældigt, at jeg fik hestens mor, og så bedækkede jeg hende ved en god hingst”, oplyser Peter Spengler, som både er hestens ejer, træner og opdrætter.


Caitling/Sara Slot vinder Sommarstoet foran Mai Pen Rai og Cara Blanca. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Caitling/Sara Slot vinder Sommarstoet i Göteborg foran Mai Pen Rai og Cara Blanca. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Præcis som tilfældet er med hans fuldblodshoppe Caitling, der er oppe på syv sejre i 24 starter, analog med sejrsprocenten 29,16.

Syvårige Caitling lignede en nitte efter fireårssæsonen, hvor hun bare havde indløbet sølle 5.200 kroner, med en tredjeplads som bedst. Men i 2015 kom vendepunktet. Primatico-datteren nærmest eksploderede med seks sejre i 10 starter, med præmier for over 100.000 kroner, og også i fjor kom Caitling over 100.000 kroner indtjent.

”Hun pådrog sig en skade i fjor, men er tilbage i træning”, siger Peter Spengler.

Caitling åbner 2017 sæsonen med 82 i generalhandicap. Når løbskarrieren engang er afsluttet, er Caitling nærmest garanteret en plads i avlsboksen.

Foruden at være en fremragende væddeløber, deler hun i Primatico far med bl.a. Derbyvinderen Manacor og i Princess Celeste mor med den tidligere danske St. Leger-vinder Arnline.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top