fbpx

“Jeg går til Dansk Galop med sagen”

Aalborg-træner Keld Chr. Karlsen fik en sejr med hjem fra Smilets By i går, da Sessamy plettede for anden gang i årets blot tre starter. Hingsten har desuden en andenplads i år.


”Han har virkelig fundet sig selv”, siger Keld Chr. Karlsen. Samtlige starter i år har været med jockey Emilia Hvitved Pedersen i sadlen.

“Hun er blevet et godt aktiv for stalden, og hun rider hos os hver anden dag efter arbejde. Emilia bor i Nordjylland nu og arbejder som revisor”, fortæller Keld Chr. Kalrsen.

Alt var dog ikke lutter idyl for Keld Chr. Karlsen i går. Hans favoritspillede Jennifer udgik, da bokslågen ikke gik op i startøjeblikket. På TV lignede det en klar omstart, men starteren lod løbet fortsætte.

”Jeg går til Dansk Galop med sagen. Synd også for V5-spillerne”, siger Keld Chr. Karlsen. V5-spillerne fik nu en reservehest ind i en V5 omsætning, som desværre ikke passerede 40.000 kroner.

”Det var godt nok en bedrøvelig omsætning. Vi må sætte alt ind for, at få anderledes tal på bordet til vores galopdag i Aalborg om et par uger”, fortæller den professionelle nordjyske træner med 11 heste i stalden.

”Som det ser ud nu, håber jeg på at starte syv heste på galopdagen. Sessamy bliver blandt de startende, men opgaven bliver svær, og jeg forventer ikke nogen ny sejr”, beretter Keld Chr. Karlsen.

”Konkurrencen bliver hård heroppe om et par uger, for der er gode udenbys navne anmeldt, men det er jo bare herligt. Vi brænder jo for at få de her galopdage, men spillet skal naturligvis følge med, for ellers risikerer vi jo at de bliver droppet fremover”.

”Hele sportens fundament er baseret på spillet. Det er helt op til os selv, at forkæle spillerne med informationer”, konstaterer Keld Chr. Karlsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top