fbpx

Pam Cordrey: “Nordic Star løb til maksimum 70”

Handicapper Pam Cordrey deler ikke træner Bent Olsens opfattelse af, at hun har fejlvurderet debutsejren til Nordic Star.


Den mangeårige handicapper gav den norskejede hest et tal på 70 efter debutsejren i lørdags på Klampenborg.

”Det er det absolut maksimale jeg kan give for dén præstation. Se på hvilke heste den slog, og hvilke tal de har”, siger Pam Cordrey.

“Jeg vil aldrig kunne forsvare overfor mig selv, at give mere end 70 for den sejr”.

Bent Olsen hæfter sig ved, at hans hest løb over to sekunder hurtigere end Stradivarius over den samme distance. En hest, som Pam Cordrey har givet tallet 81, fremrykket fra 75.

”Jeg kigger aldrig på tiderne i Klampenborg”, uddyber Pam Cordrey. “Rails flyttes ofte rundt, så jeg måler ud fra den modstand hestene møder. Det har jeg altid gjort”.

”Det er da meget muligt, at Nordic Star kommer til at vise mere end 70 i fremtiden, men præstationen i sidste uge var reelt tæt ved at være nærmere 69, når du ser på modstanden”, slutter Pam Cordrey.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top